Informationscenter og bydelsvandringer

Vil du vide mere?
Informationscentret for Helhedsplan Gellerup Toveshøj er placeret i hjertet af Gellerupparken, hvor tyve røde containere skaber en midlertidig kommunikationsplatform.

I huset kan du få overblik over byudviklingen i de to afdelinger, se den store 1:500 model af området, samt se udstillingen af nogle af de nuværende og kommende projekter.

 

Bydelsvandring i Gellerup
På en bydelsvandring får du fortællingen om de massive fysiske forandringer, som de to boligafdelinger Toveshøj og Gellerupparken gennemgår i disse år.

Turen begynder i informationscenteret, hvor du får en introduktion ved den store 1:500 model over området. Derefter går turen rundt i området - guidet enten af en af husets medarbejdere eller en af vores lokale beboerguider.
Vi arrangerer også temature og arrangementer for skoler, virksomheder, kommuner og foreninger.

Det er muligt at booke en bydelsvandring for 500 kr. Det gælder fx for skoleklasser, personaleforeninger o.l.
Du kan også møde op til en af vores HOP PÅ-ture. – følg os på Facebook: Bydelsvandring i Gellerup.

 

Kontakt

Du er altid velkommen at besøge os på Karen Blixens Boulevard 39, 8220 Brabrand mandag til fredag kl. 9-15.

Kontakt os på mail: ephuset@bbbo.dk

Følg os på Facebook:
E&P Huset
Bydelsvandring i Gellerup