Skift fra B- til A-ordning

Overgang fra B- til A-ordning
Gellerupparkens vedligeholdelsesordning overgår fra en B- til en A-ordning for vedligeholdelse. Dette sker med sker for at sikre kvaliteten i de nyrenoverede boliger.

Overgangen til A-ordning sker senest 1. januar 2025, på hvilket tidspunkt nedrivningsblokkene forventes at være nedrevet, og renoveringen af blok B5 og B6 at være i gang i henhold til tidsplanen.

A-ordning betyder, at det er dig som beboer, der i bo-perioden skal sørge for vedligeholdelse af indvendige overflader. Du skal også afholder alle udgifter i forbindelse med denne vedligeholdelse. Du er også forpligtet til at vedligeholde så ofte, at boligen ikke forringes, bortset fra almindeligt slid og ælde.

Som beboer afholder du udgifterne til normalistandsættelsen, men Brabrand Boligforening overtager gradvist
denne udgift over en periode på 100 måneder fra din indflytning.

Overgangen fra B- til A-ordning vil medføre, at der skal vedtages et nyt vedligeholdelsesreglement for afdelingen. Dette reglement skal sikre opretning og vedligehold i overensstemmelse med det materialevalg, som er anvendt ved renoveringen.