Hvorfor registrerer vi CPR-numre?

Når du første gang logger ind på www.bbbo.dk, vil du blive bedt om samtykke til, at vi registrerer dit CPR-nummer. Hvis du accepterer dette, vil vi opbevare og benytte dit CPR-nr. i overensstemmelse med den gældende danske lovgivning. 

Konkret vil vi kunne bruge dit CPR-nummer til:

  • Identifikation
  • Eventuelle elektroniske ind- og udbetalinger via NEM-konto eller betalingsservice
  • Elektronisk kommunikation
  • At du på sigt kan logge ind med NemID

CPR-nummer giver mulighed for effektiv og fejlfri selvbetjening

Vi benytter CPR-nummer på www.bbbo.dk for, at vi fremover kan yde en stadig mere sikker, fejlfri og effektiv administration.

Hidtil er det forekommet, at en række brugere er blevet oprettet dobbelt, fordi navn og fødselsdato i modsætning til et CPR-nummer ikke er unikke oplysninger. Er der flere oprettelser med samme navn og fødselsdag, er det ikke entydigt, hvilket lejemål der hører til beboeren, og man kan således ikke logge ind på lejemålet og se oplysninger om fx sin bolig og husleje eller om et eventuelt medlemskab i afdelingens bestyrelse. Når vi har CPR-nummer på brugeren, vil den samme beboer ikke kunne oprettes to gange i systemet.


Er det lovligt for os at opbevare dit CPR-nummer? 

Ja. Da vi har et fast kundeforhold med både boligsøgende og beboere, er det lovligt for os at opbevare CPR-numre, forudsat at den enkelte bruger har givet sit samtykke til det.

Det er et krav, at vores IT-systemer lever op til Datatilsynets krav. Det betyder bl.a., at vores websider vises via en sikker forbindelse i din browser.

Mulighed for ikke at lade os opbevare dit CPR-nummer

Vi har mødt modstand fra enkelte brugere, der ikke har ønsket at oplyse CPR-nummer på hjemmesiden, og vi har nu givet mulighed for at undlade at oplyse CPR-nummer i forbindelse med første login.

Hvis du allerede har oplyst dit CPR-nummer og accepteret, at vi opbevarer det, men ønsker at tilbagekalde samtykket, bedes du henvende dig skriftligt til Brabrand Boligforening.


Hvis du er udlænding

Hvis du ikke har et dansk CPR-nummer, kan du godt bruge bbbo.dk ved at angive dette, når du første gang logger ind på min side. Du kan så nøjes med at oplyse din fødselsdato. Hvis du senere modtager et dansk CPR-nummer, kan du selv registrere det i vores system. Det gør du på Min side ved at klikke på det gule tandhjul ud for dit navn. Her kan du tilgå alle dine oplysninger og opdaterer dem.