Beboer i en almen bolig

Beboerdemokrati 

Kort fortalt betyder beboerdemokratiet, at beboerne har indflydelse på og er med til at beslutte, hvordan deres boligområde skal være. Beboernes ord spiller en afgørende rolle i den daglige drift. Det betyder blandt andet, at beboerne ved, hvad deres husleje bruges til - også i forhold til vedligeholdelse, fornyelse og forbedringer. Beboerne kan også være med til at forbedre legepladsen eller gøre boligområdet til et dejligere sted at bo ved at afholde fællesaktiviteter.

Beboerdemokratiet er hele den almene boligsektors livsnerve. Her kan du som beboer få indflydelse og sætte sit aftryk på den afdeling, man bor i. Man kan endda sige, at beboerne i fællesskab er deres egen udlejer – netop på grund af beboerdemokratiet.

Ved at deltage i afdelingsmødet og tage aktiv del i beboerdemokratiet har du mulighed for at være med til at præge din afdeling. Det kan fx dreje sig om, hvordan jeres vaskeri skal se ud, antallet af legepladser, grønne arealer, om man må holde hund og kat, og hvilke sociale aktiviteter I skal have i afdelingen.

Afdelingsmødet

I hver afdeling skal der årligt indkaldes til møde for alle beboerne.

På afdelingsmødet besluttes det kommende års overordnede budgetramme samt reglementer for afdelingen. Afdelingsmødet er således den øverste myndighed i din boligafdeling, og som beboer i en afdeling er det din umiddelbare adgang til indflydelse. 

Alle beboere i en boligafdeling har ret til at deltage i beboermødet, hvor man kan give udtryk for bekymringer og komme med ideer og nye forslag. I det tilfælde at forslaget omhandler et emne, der kræver en beslutning, skal forslaget sættes på dagsordenen inden mødets afholdelse, så mødets beboere kan tage en beslutning om emnet via afstemning. 

Hvert lejemål kan afgive to stemmer. Dette er lovgivningsmæssigt besluttet for at sikre, at alle lejere har lige vilkår, når der skal vedtages eller afslås beslutninger på beboermødet.

Et forslag, der skal til afstemning, skal indsendes senest 3 uger, før mødet afholdes.

Forslag kan sendes ved at klikke her. 

Det er beboerne, der sidder i afdelingens bestyrelse. Bestyrelsen vælges på beboermødet af beboerne, hvilket betyder, at man som beboer både kan stille op til afdelingens bestyrelse samt afgive lejemålets to stemmer.

Hvis du gerne vil vide mere om, hvad det indebærer at stille op til og arbejde i en afdelingsbestyrelse, kan du finde mere information i folderen Ny i afdelingsbestyrelsen. 

Fællesaktiviteter

Som beboer kan du også få indflydelse på det, der sker i dit boligområde, ved at engagere dig i afdelingens fællesaktiviteter. Har du en god idé, kan du henvende dig til afdelingsbestyrelsen. Vil du fx lave en sy-, film- eller madklub, har du et forslag til et arrangement eller til en ny miljøstation osv. kan du forhøre dig hos afdelingsbestyrelsen om, hvad der er af midler og lokaler til rådighed. Alle afdelinger afsætter penge til fællesaktiviteter, der er med til at sikre et godt fællesskab i afdelingen.

Beboerne vælger blandt beboerne en afdelingsbestyrelse på et afdelingsmøde. Det er også på afdelingsmødet, at beboerne vedtager en husorden for afdelingen.

Der skal holdes mindst ét afdelingsmøde for beboerne om året, hvor der forelægges regnskab og behandles budget samt foretages valg til afdelingsbestyrelsen. Du kan også stille op til valg til afdelingsbestyrelsen og dermed være bindeleddet mellem beboerne, administrationen og boligorganisationens bestyrelse.

Der indkaldes ofte til flere møder, hvis større spørgsmål skal drøftes, og der kan holdes urafstemning om større forbedringsarbejder og lignende udgiftskrævende opgaver. Der arbejdes til stadighed med videreudvikling af beboerdemokratiet, og for at det skal fungere godt, må mange af beboerne i en boligafdeling være aktive. Du opfordres derfor til også at møde frem og deltage i debatten, når der indkaldes til beboermøde. Er der problemer i hverdagen, kan du altid kontakte din afdelingsbestyrelse. Afdelingsbestyrelsen fungerer som dine tillids-repræsentanter i boligforholdet.

Husleje og beregning

Huslejen i det almene byggeri er omkostningsbestemt, og indtægter og udgifter skal balancere. Huslejen består af kapitaludgifter og øvrige driftsudgifter.  Kapitaludgifterne er forrentning og afdrag på de lån, der måtte optages, da byggeriet blev opført og eventuelt ved senere ombygninger og forbedringer. I nyere byggeri er der givet særlige tilskud til nedbringelse af kapitaludgifterne. 

Det er sket gennem en rentesikring eller indekslån med ydelsesstøtte. Disse ordninger indebærer, at kapitaludgifterne stiger langsomt fra år til år i et nøjere fastlagt forhold til pris- og lønudviklingen. I det ældre byggeri er kapitaludgifterne de samme år for år, hvis der ikke optages nye lån til bestemte formål.

I boliger fra før 1970 betaler beboerne et særligt bidrag til Landsbyggefonden, som er en fælles fond for alle almene boligorganisationer. Bidragets størrelse er fastlagt i lovgivningen og varierer fra bebyggelse til bebyggelse. Disse indbetalinger til Landsbyggefonden bruges som tilskud til forbedringsarbejder i boligafdelingerne og som støtte til særligt vanskeligt stillede afdelinger.

Vil du vide mere om at bo alment?

I filarkivet nedenfor, kan du finde en folder om det at bo alment - oversat til 12 forskellige sprog.