Velkommen til meyernes hjemmeside. Meyer-projektet skal i løbet af 3 år være med til at forandre Gellerupparken og Toveshøj til skønne, grønne områder - uden affald. Meyerne hjælper gårdmændene med at samle affald i de grønne områder, så man vænner sig til at se området uden affald, og de tager kontakt til beboerne og informerer om affald, når som helst de får chancen. Desuden holder meyerne de lokale affalds-øer overskuelige, så det er let for beboerne at sætte deres affald rigtigt. Meyerne lægger stor vægt på at have god kontakt til børnene og lære børnene om at skabe gode affaldsvaner.